SPØRGSMÅL & SVAR

 

Klik på spørgsmålet og få svaret.

Hvorfor skal jeg vælge et klimavenligt el-produkt?

Hvordan kan jeg gøre en forskel med mit el-valg?

Hvilket grønt el-produkt skal jeg vælge?

Hvad er el-produkter med klimavalg?

Hvad hvis jeg ikke vil vælge et grønt el-produkt?

Hvad kan jeg ellers gøre for klimaet?

Hvad er oprindelsesgarantier?

Er vindmøllernes alder vigtig?

Hjælper jeg ikke bare den danske stat med at opfylde sine forpligtelser til vedvarende energi?

Støtter jeg miljøet eller virksomhedens indtjening?

Gør flere vindmøller ikke bare elsystemet mere ustabilt?

Hvorfor producere mere vindstrøm når der i forvejen er for meget?

Hvorfor ikke bare købe kvoter (nu hvor de er så billige)?

Gør det en forskel at vælge el med klimavalg når der er et CO2-kvotemarked?

Hvorfor argumenterer I med et ”grønt” el-valg, når I har tordnet mod de såkaldte ”grøn strøm”-produkter?

 

Hvorfor skal jeg vælge et klimavenligt el-produkt?

Dit forbrug af strøm giver en negativ påvirkning på klimaet. Mange danskere har et ønske om at kunne reducere eller neutralisere denne påvirkning. Og især på elmarkedet findes der en række el-produkter, som har en faktisk større eller mindre positiv effekt for klima og udbygningen med vedvarende energi. Disse koster for nogle produkters vedkommende ikke ret meget mere end et almindeligt el-produkt. Tilbage^

 

Hvordan kan jeg gøre en forskel med mit el-valg?

Hvis du vil være sikker på at bidrage til opstilling af ny vedvarende energi, der kan producere mere end samme mængde el, som du selv har forbrugt, eller reducere udledningen af klimagasser med mere, end du har været årsag til med dit el-forbrug, så skal du vælge et el-produkt fra Klasse A. Herved sikrer du den største positive effekt for klimaet.

Hvis du f.eks. vil sikre, at den strøm, du bruger, er købt fra især vindstrøm, så kan du vælge et produkt fra enten Klasse A eller Klasse B.

Hvis du blot ønsker at sende et signal om, at du støtter den politiske indsats for den danske omstilling til vedvarende energi, men ikke behøver sikkerhed for hverken vindstrøm eller anden klimaeffekt, som modsvarer dit el-køb, så kan du vælge Klasse C. Tilbage^

 

Hvilket klimavenligt el-produkt skal jeg vælge?

Det Økologiske Råd anbefaler at du vælger et el-produkt med størst mulig positiv klimaeffekt. De bedste produkter finder du i Klasse A, og her har vi placeret produktet GlobalEnergi øverst, idet dit ekstra bidrag overføres til en uafhængig almennyttig fond, som sørger for investeringen i vedvarende energi. . Tilbage^

 

Hvad er el-produkter med klimavalg?

Anvendelsen af el har negativ effekt på klimaet, da den danske el-produktion fortsat sker med anvendelse af en hel del kul og naturgas.

Ganske mange danskere ønsker at gøre noget positivt for klimaet og for mere vedvarende energi. Og her fokuserer mange på, hvordan man kan ”neutralisere” sit klimaskadelige el-forbrug.

En række el-selskaber har derfor valgt at udvikle særlige el-produkter, som har en positiv effekt for klimaet og for udbygning med vedvarende energi – de såkaldte el-produkter med klimavalg. Ved at vælge et af disse produkter fra et el-selskab kan du i større eller mindre grad modvirke, at dit el-forbrug skader klimaet for meget. Jo bedre el-produkt, du vælger fra de bedste klasser, jo mindre vil dit el-forbrug påvirke klimaet i negativ retning. Tilbage^

 

Hvad hvis jeg ikke vil vælge et klimavenligt el-produkt?

Du behøver ikke at vælge et el-produkt, som har positiv effekt for klima og mere vedvarende energi. Du kan frit vælge ethvert andet el-produkt. Tilbage^

 

Hvad kan jeg ellers gøre for klimaet?

Valg af el-produkter med klimavalg er kun en af mange forskellige ting, som du kan gøre for klimaet. Det bedste råd er som altid at sørge for ikke at frådse med energien. Den kWh, som ikke bruges, er den mest klimavenlige, da den ikke skal produceres. Du kan få flere ideer til andre handlinger for klimaet i vores hæfte ”Klimavenlige energiløsninger”, som kan findes ”her”. Tilbage^

 

Hvad er oprindelsesgarantier?

Det er faktisk et svært spørgsmål. Så lad os starte et lidt andet sted. Elektricitet er kendetegnet ved, at når den først er produceret, så kan man ikke kende forskel på, hvordan den er produceret. Elektricitet vil desuden som følge af naturlovene blive brugt det nærmeste sted, hvor der er et forbrug. Man får altså ikke leveret den strøm, som man indgår købsaftale om.

Men når man laver en købsaftale om strøm fra f.eks. vindmøller, så skal man have overført den klima- og CO2-fordel, som vedvarende energiproduktion indebærer. Dette sikres gennem det europæiske system for oprindelsesgarantier ved at der udstedes beviser for strøm, som er produceret og leveret til el-nettet fra vedvarende energi. Disse beviser kan så overdrages til køber af denne strøm, hvorefter de annulleres som bevis på, at køber har brugt strømmen. Herved sikres, at der ikke kan udstedes flere beviser end der er produceret – og ikke kan annulleres og medregnes flere beviser end der faktisk er produceret til.

Oprindelsesgaranti-beviser kan således bruges til en-tydigt at overføre de CO2-reducerende og klimamæssige fordele, som er ved produktion af el fra vedvarende energi, fra producent til køber. Og køber kan annullere beviserne og dermed medregne vindmøllestrømmen i sit CO2-regnskab, som om den var produceret og leveret direkte fra vindmøllen til hans stikkontakt. Tilbage^

 

Er vindmøllernes alder vigtig?

Når du vælger et el-produkt, som baserer sig på køb af strøm og annullering af oprindelsesgarantier, så afhænger effekten af denne handling af, om der gennem handlingen skabes en positiv effekt med en merpris til vindmølleejeren. Kan der skabes en knaphed på oprindelsesgarantier fra nye vindmøller, så vil prisen på oprindelsesgarantien stige, og den følgende merpris vil tilskynde til opstilling af flere nye vindmøller.Når man køber oprindelsesgarantier, sender man altså et signal om støtte til vedvarende energi samtidigt med, at man øger efterspørgslen på oprindelsesgarantier, som kan have en indirekte positiv klimaeffekt. 

Med den øjeblikkelige meget lave el-pris er det svært at få økonomien til at hænge sammen for de ældre vindmøller over 20 år. Disse vindmøller er ikke teknisk udslidt, men der er simpelthen ikke råd til større reparationer for øjeblikket. Køber du derfor strøm fra sådanne møller er du med til at støtte op om, at disse vindmøller holdes i produktion, så længe de teknisk er brugbare. Tilbage^

 

Hjælper jeg ikke bare den danske stat med at opfylde sine forpligtelser til vedvarende energi?

Danmark som land har en EU-forpligtelse til at have 30 % vedvarende energi i vores energiproduktion i 2020. Det kræver en samordnet indsat for både energibesparelser og udbygning med vedvarende energi. Men udbygningen kommer jo ikke af sig selv. Staten udbyder havvindmølleparkerne, og til en vis grad kystmøllerne, mens vindmøller på land er overladt til private investorer. Disse møller opstilles typisk ikke, hvis ikke nogen gør det. Og dermed når vi heller ikke det mål på hele 35,8 % vedvarende energi, som energiaftalen af marts 2012 sigter mod. Tilbage^

 

Støtter jeg miljøet eller virksomhedens indtjening?

Det er et tricky spørgsmål. De bedste produkter er baseret på køb af vindkraft og med ekstrabetaling til direkte investering i en fond, som opstiller mere vind. Eller som sikrer en større reduktion af klimagasser end den udledning dit strømforbrug er anledning til. Her støtter du som køber direkte miljøet / klimaet. Men også el-produkter med køb af strøm fra vindmøller kan have en effekt, idet en støtte til vindmølleejerens indtjening kan være udløsende for en ny investering i mere vedvarende energi. Men her er sammenhængen mere indirekte og ikke så sikker.
 Tilbage^

 

Gør flere vindmøller ikke bare elsystemet mere ustabilt?

Det danske energisystem er under omstilling fra fortrinsvis at være baseret på kul over til at være baseret på vedvarende energi. Det er der flere årsager til, herunder klimahensyn og ønsket om at være uafhængig af energieksporterende lande. Og den største danske energikilde, som samtidig er den billigste vedvarende energikilde er vores vind. Uden vindkraften ville vi have meget svært ved at gennemføre omstillingen. Men det er korrekt, at satsning på vindkraft kræver en omlægning, så vi kan bruge strøm, når der er rigeligt, og gerne, så vi kan gemme denne energi – enten som el, som varmt vand, som opgraderet biomasse, som methan eller som brint, så vi også har strøm, når vinden ikke blæser. Vores naboer, Nordtyskland og Sydsverige, er også i gang med en storstilet udbygning med vindmøller, og denne udbygning har faktisk større betydning for det danske el-system end udbygningen med danske vindmøller. Tilbage^

 

Hvorfor producere mere vindstrøm når der i forvejen er for meget?

Vi har ikke for meget vindstrøm. Vi har bare perioder, hvor der er rigeligt energi og derfor eksporterer den til vores naboer for den pris, som strømmen kan sælges til på disse markeder. Og vi har perioder, hvor vi må skaffe den nødvendige energi fra andre kilder, og gennem import fra vores omliggende lande eller via lagring og fleksibelt anvendelse. Se ovenfor. Tilbage^

 

Hvorfor ikke bare købe CO2-kvoter (nu hvor de er så billige)?

Overskuddet af CO2-kvoter i EU’s kvotesystem er simpelthen så stort – ubrugte kvoter på langt over 2.000 millioner tons CO2 forventes at være til rådighed i 2020. Derfor er kvoteprisen faldet til næsten nul, og derfor vil et udkøb af kvoter ikke have nogen som helst indflydelse på den faktiske udledning af CO2 i EU. Et frivilligt udkøb af kvoter vil derfor kun medføre et ubetydeligt fald i mængden af ubrugte kvoter, og vil ikke effekt på størrelsen af en mulig politisk justering af kvotemarkedet.  Tilbage^

 

Gør det en forskel at vælge el med klimavalg, når der er et CO2-kvotemarked?

Ja, det gør en forskel både at medvirke til opstilling af mere vedvarende energi og gennemføre energibesparelser, selv om der eksisterer et kvotehandelssystem med CO2-udledninger i EU. Kvotehandelssystemet fungerer nemlig ikke, idet der er alt for mange udledningsrettigheder på markedet. Faktisk så mange, at virksomhederne slet ikke kan nå at udlede så meget CO2, som de har lov til. Kvotemarkedet udgør derfor desværre ingen begrænsning på udledningen, og har i dag og ganske mange år fremover ingen praktisk betydning for hvor meget CO2 andre udleder. Tilbage^

 

Hvorfor argumenterer I med et ”grønt” el-valg, når I har tordnet mod de såkaldte ”grøn strøm”-produkter?

Det er korrekt, at Det Økologiske Råd i længere tid har arbejdet for at få fjernet de el-produkter, som reklamerede for sig selv som ”grøn strøm”. Det skyldes for det første at selve strømmen, man får leveret i stikkontakten, aldrig kan være grøn. Det, der kan betegnes som ”grønt” er i bedste fald de tilvalgselementer og faktiske effekter, som el-produktet tilbyder i form af merbetaling til investering i ny vedvarende energi eller i form af oprindelsesgarantier fra el-produktion fra vedvarende energi. For det andet var der tidligere oftest tale om el-produkter af en meget ringe kvalitet f.eks. baseret på norsk vandkraft, som ikke havde en faktisk positiv ekstra-effekt hverken for klima eller for udbygningen med vedvarende energi. Både den norske og den danske Forbrugerombudsmand har i praksis stillet så skrappe dokumentationskrav for at anvende ord som ”grøn” eller ”bæredygtig” om el-produkter, at man godt kan betegne sådanne markedsføringsnavne som overtrædende reglerne for god markedsføringsskik.

Heldigvis ser vi nu – bl.a. som et resultat af Det Økologiske Råds arbejde – et marked, hvor langt bedre el-produkter optræder med langt mere retvisende beskrivelser. Det helt afgørende er at sikre, at de el-produkter, der markedsføres som ”strøm med klimavalg”, reelt gør en forskel for klimaet, og at der gives retvisende beskrivelser af, hvad der er produkternes præcise indhold. Hvis et produkt er sobert beskrevet og reelt har en positiv klimaeffekt kan selve valget af et sådant el-produkt betegnes som grønt – heraf navnet ”Din Guide til Grønt El-valg”. Tilbage^

 

 

Grøntelvalg.dk er en del af Det Økologiske Råds arbejde for en bæredygtig omstilling af samfundet.